![]() |
| U2 – verdens nok mest kommercielle band |
Nu må det høre op ! Verdenskendte musikere som Bono fra U2, og Benny Andersson der engang var med i et band der hed ABBA, vil ikke længere have at folk går rundt og nynner deres numre.
Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt fra musikernes interesseforening SKODA. Først drejede det sig blot stop for ringetoner til mobil-telefoner, men det viser sig at det også drejer sig om nynnen/fløjten af kendte sange.
Det lykkedes for imod.dk at få fat på Bono fra det ultrakommercielle U2:
Bono, hvorfor må vi ikke længere fløjte jeres melodier ?
Fordi I ikke kan! Jeg er kvalitetsmusiker – jeg, eller jeg mener vi, U2 laver musik der skal spilles højt af os selv på et stadium, eller fra afgiftstunge cd\’ere i folks anlæg, og ikke med enkle ensartede hyletoner.
Mener du ikke mobil-telefonerne?
Det kommer ud på et. Jeg er træt på at høre folk på karaokee-barer der står og bræger “but I stiiiil HAVEN\’t fauwnd whaat I\’m looking fooor”. Og folk der cykler og nynner udklip af mine melodier – det ligner ikke noget. Det skal forbydes!
Jamen, folk synes jo at det er gode melodier, det er jo derfor…
Jamen de kan jo overhovedet ikke finde ud af det. De ejer ikke tone i livet, det er mig der er blevet millionær på de melodier, så er det også kun mig der skal have lov at synge dem!
Vi opgav hurtigt at skændes med Bono, og slog vores ventemusik til. Det er iøvrigt ABBA\’s Dancing Queen i elektronisk form.
Der er en lang række kunstnere der gerne ser at folk holder op med at fløjte eller nynne deres numre, her er et uddrag af listen:
- Bent Fabricius Bjerre: Olsen Banden
- U2 og andre: Mission Impossible
- John Barry: James Bond Theme
- John Williams: Star Wars og i særdeleshed Imperial March
- Johnny Reimar: Du burde købe dig en tyrolerhat
- DJ Ötzi: Hey Baby
Redaktionen forsøgte at få fat på René Dif fra Aqua for at høre om han havde tænkt sig at gøre noget mod alle dem der stadigvæk har Barbie Girl som ringetone – men han var desværre ikke at træffe
Relevante links:

ingen kommentarer indtil videre ↓
Der er ikke nogle kommentar endnu - du kan blive den første!
Skriv en kommentar hvis du har noget at bidrage med