imod.dk

Danmarks sure, kyniske og satiriske magasin

Religiøs gruppe fornærmet af satiretegning

13. marts 2008 · 2 kommentarer

Det er ikke længe siden at tegneren Kurt Westergaard måtte beskyttes mod et planlagt drabsforsøg – angiveligt planlagt fordi han tilbage i 2005 tegnede den islamiske tros grundlægger, profeten Muhammed, med en bombe i sin turban. Den tegning har i den grad bragt sindene i kog, og de ellers så fredelige religiøse fundamentalister har lovet bål, brand og død over hvem der end skulle være uenig med dem.

Westergaard har indrømmet at han tidligere har tegnet karrikaturer af den kristne tros grundlægger, Jesus, hvilket også bragte nogle sind i kog, men dog langt fra resulterede i mordtrusler.

Her på redaktionen er vi kommet i besiddelse af endnu en tegning – den er ganske vist ikke signeret, men sædvanligvis troværdige kilder mener at den er fra Westergaards hånd. Tegningen forestiller en anden religiøs leder med en bombe i sin hovedbeklædning, og den har potentialet til at vække endnu større forargelse!

hubbard_bomb.jpg

Scientology har ganske vist ikke noget forbud mod afbildninger af grundlægger L.Ron Hubbard, men de hæger særdeles nidkært over de såkaldte intellectual properties, altså rettigheder til f.eks. billeder, tekster, filmoptagelser etc.

Organisationen har allerede flittigt sagsøgt en række personer der lagde scientology-relaterede klip ud på youtube,  hvad enten de var kopier af organisationens eget materiale, eller blot generel kritik af organisationen.

Det har endnu ikke været muligt at få en officiel kommentar fra scientology, men der er forlydender om at filmen “Valkyrie” alligevel ikke som ventet vil få premiere i Danmark til efteråret, og der er tale om at danske film ikke længere vil blive vist i biograferne i Clearwater, FL.

Alting er desværre stadig på rygtestadiet, men det skal jo ikke forhindre os i at formidle advarsler, trusler og generelle panikskabende semi-informationer!

Share

Tags: medier · religion · satire

2 kommentarer indtil videre ↓

  • 1 Lars // 16. marts 2008 kl. 23:56

    Jeg synes det er for dårligt at I gør grin med alle de uskyldige religiøse fanatikere. Hvornår har de nogensinde gjort jer noget? De går bare og passer deres arbejde som fanatikere, og så kommer I og tror I skal fortælle dem, hvordan de skal opføre sig, skam jer.
    Religiøse fanatikere har det hårdt nok, uden at I blander jer, bare tænkt på alle de selvimodsigende regler, de skal lære udenad og derefter følge. De bliver nødt til at lære dem udenad, for en af dem er, at fanatikere ikke må kunne læse, det er noget nymodens pjat, der ikke har hjemme i en ordentlig religion.
    Tænk også på hvor svært det er, at have et ordentligt familieliv for der kan blive kaldt ud til selvmordsangreb med meget kort varsel.
    Jeg synes Imod.dk skulle tage sig sammen og skrive en undskyldning til alle de religiøse fanatikere derude, som bliver nødt til at få læst artiklerne højt.

  • 2 Religiøs fanatiker // 19. marts 2008 kl. 13:28

    Jeg kan ikke læse hvad den rare mand skriver, er der nogen der vil læse det højt for mig. den rare mands budskab er sikkert klogt og seriøst. for ellers kommer jeg med min turban og springer ham i luften.

Skriv en kommentar hvis du har noget at bidrage med