imod.dk

Danmarks sure, kyniske og satiriske magasin

Politikere vil have våben-billeder fjernet fra forsvaret.dk

4. maj 2010 · ingen kommentarer

Danske soldater der poserer med våben hører ikke længere hjemme på internettet – det er flere politikere enige om. Ugen startede med at blandt andet Hans Christian Thoning (V) ønskede den slags billeder fjernet fra Facebook:

- Hvorfor er vi dernede (Afghanistan, red.)? ja, det er for at skabe fred i verden. Derfor er det måske lige det forkerte signal at sende med sådanne billeder, siger han.

Andre politikere tilsluttede sig hurtigt, og nu er det ikke længere kun Facebook det gælder, billeder af soldater med våben hører sig simpelthen ikke til, mener man.

- Det kaldes jo fredsbevarende styrker, og siden hvornår har man bevaret fred med våben i hånd? Lars O. Christensen (S)

Det er billeder som dette der falder flere politikere for brystet – billedet er fra Forsvarets egen publikation “Fakta om Forsvaret“, men vi har valgt at sløre det, for ikke at skabe endnu mere debat.

Flere politikere har decideret ønsket et forbud mod internet-publisering af billeder af soldater med våben, men om forbuddet kun skal gælde håndvåben, eller om kampvogne og destroyere også regnes for våben, det lykkedes ikke at få noget entydigt svar på inden redaktionens afslutning.

Hvorvidt Forsvarets “våben”, altså deres symbolske våbenskjold også skal censureres, vil politikerne endnu ikke tage stilling til.

Share

Tags: medier · politik · satire

ingen kommentarer indtil videre ↓

  • Der er ikke nogle kommentar endnu - du kan blive den første!

Skriv en kommentar hvis du har noget at bidrage med